Innovation og ingeniørkunst har været en del af vores DNA fra begyndelsen. Viledafabrikken i Weinheim, Tyskland, begyndte som et garveri. Takket være de fremstillede lædervarers høje kvalitet, udvidede garveriet hurtigt og blev til et af Europas største.
Men den virkelige succeshistorie lå stadig foran os: Vores ansatte bemærkede at rengøringspersonalet anvendte tekstilrester fra produktionen til at tørre gulvet. Det var denne observation der lå til grund for vores gennembrudsprodukt i en lang række af opfindelser: Vileda vindueskluden.
For os er denne arv mere end en anekdote. Den siger noget om vores indstilling til innovation. Vi ser bort fra standardprocedurer og forsøger i stedet at forstå, hvad der fungerer bedst for vores kunder. Selv i dag minder virksomhedens navn os om denne arv og om, at vi skal vedblive at være innovative. “Vileda” stammer fra det tyske “wie Leder”, altså “som læder”